Firmatøj med logo og skat – hvornår er arbejdstøj skattefrit? (2026)

Opdateret 23. september 2026

Kort svar: Firmatøj med logo er skattefrit for medarbejderen i to tilfælde. Enten er det egentligt arbejdstøj, som ikke egner sig til privat brug. Eller også fremstår det tydeligt som firmatøj med synligt logo, bruges i overvejende grad i arbejdstiden og erstatter ikke privat tøj – så er det skattefrit inden for bagatelgrænsen på 7.600 kr. i 2026. Almindeligt tøj uden den tilknytning til arbejdet er som udgangspunkt skattepligtigt.

Guiden bygger på Den juridiske vejledning (version 2026-2) og Skatterådets bindende svar og er ikke skatterådgivning – er I i tvivl, så spørg jeres revisor eller Skattestyrelsen.

Er firmatøj med logo skattefrit?

Ikke automatisk. Tøj er som udgangspunkt en privat udgift, så tøj fra arbejdsgiveren er et skattepligtigt personalegode. Logoet gør ikke i sig selv tøjet skattefrit, men det er afgørende for den ene af de to veje til skattefrihed.

Gælder ingen af de to veje, er tøjet B-indkomst for medarbejderen, opgjort til købsprisen og uden AM-bidrag – medmindre alle smågoder fra arbejdsgiveren tilsammen holder sig under bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.400 kr. om året (2026). Et kontant tøjtilskud eller en uniformsgodtgørelse er altid fuldt skattepligtigt, og arbejdsgiveren skal trække A-skat og AM-bidrag.

Skattefri arbejdstøj – hvad kræver reglerne?

Der er to veje. Egentligt arbejdstøj er et arbejdsredskab og slet ikke et personalegode. Andet tøj kan være skattefrit via bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder – men kun når det tydeligt er firmatøj.

• Egentligt arbejdstøj: fx uniformer, kitler til sygehus- eller butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid. Tøjet må ikke egne sig til at erstatte almindeligt tøj til privat brug, men nødvendige enkeltdele af en samlet uniform – fx sorte bukser uden logo – kan alligevel være skattefri.
• Firmatøj under bagatelgrænsen: tøjet skal tydeligt fremstå som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende, i overvejende grad bruges i arbejdstiden og efter en konkret vurdering ikke erstatte privat tøj. Grænsen er 7.600 kr. i 2026 (7.300 kr. i 2025) for alle medarbejderens arbejdsrelaterede goder tilsammen.
• Overskrides grænsen, beskattes hele værdien – ikke kun det overskydende. Betaler medarbejderen selv en del, trækkes egenbetalingen fra først.
• Betaler medarbejderne tøjet via en lønomlægning, taler det imod skattefrihed. Skatterådet har godkendt en konkret ordning (SKM2013.894.SR), men tal med jeres revisor, før I indfører en.

Fradrag og moms for tøj med logo

Virksomheden kan som udgangspunkt trække udgiften fra som en personaleudgift – også når tøjet er skattepligtigt for medarbejderen. En momsregistreret virksomhed kan trække momsen fra på arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden og bruges af personalet under arbejdet. For almindeligt tøj med logo er betingelserne skrappere.

• Skat: Løn og andre ydelser til personalet – også i naturalier – kan trækkes fra, når udgiften knytter sig direkte til driften (statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a).
• Moms af almindeligt tøj – det vejledningen kalder civilbeklædning, fx bukser, skjorter og pullovers: Tøjet skal tilhøre virksomheden, og medarbejderne skal altid bære det, når de repræsenterer virksomheden. Derudover skal tøjet – eller den synlige del af det – have firmaets navn eller logo, det skal være forbudt at bruge det uden for arbejdstid, og de ansatte skal levere det tilbage, når ansættelsen ophører.
• Sportstøj med firmaets navn eller logo, som virksomheden låner ud til personalet, mens de er ansat, giver også momsfradrag.
• Selvstændige: Momsen af ejerens eget arbejdstøj kan trækkes fra, hvis personalet får tilsvarende arbejdstøj gratis – eller, uden ansatte, hvis det er sædvanligt i branchen. Skattemæssigt kan du kun fratrække merudgifter til specialbeklædning, der ikke egner sig til privat brug.
• Medarbejderens eget køb: kun fradrag for merudgifter til specialbeklædning, der ikke egner sig til privat brug (fx en uniform) – ikke for pænt tøj efter en dresscode. Fradraget skrives i rubrik 58, hvor kun udgifter over bundgrænsen på 7.600 kr. (2026) kan trækkes fra.

Hvor stort skal logoet være?

Der er ingen minimumsstørrelse. Hverken Den juridiske vejledning eller de afgørelser, vi har gennemgået, nævner et mål i centimeter. Kravet er, at tøjet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende – og det er en konkret vurdering.

I SKM2004.522.LR godkendte Ligningsrådet, at tøj, der på en tydelig, men diskret måde var forsynet med firmaets logo, kunne være omfattet af bagatelgrænsen, mens ensartet tøj uden logo ikke kunne. I SKM2013.894.SR var logoet "tydeligt og meget synligt", men tøjet var alligevel ikke egentligt arbejdstøj – blandt andet fordi det ikke var "decideret uegnet til private formål". Det var til gengæld omfattet af bagatelgrænsen. Et logo gør altså ikke almindeligt tøj til egentligt arbejdstøj, men kan bringe det ind under grænsen. For momsen skal logoet sidde på den synlige del.

På certificeret synlighedstøj (EN ISO 20471) må et tryk ikke gøre det fluorescerende areal mindre, end standarden kræver. Placeres logoet på kontrastmaterialet, påvirker størrelsen ikke de fluorescerende egenskaber.

I praksis er et brystlogo typisk 8-10 cm bredt og et rygtryk 25-30 cm (maks. trykbredde 30 cm), men det er almindelig praksis – ikke et krav fra Skattestyrelsen. Prisen følger størrelsen: fra 30 kr for det mindste tryk, 8 × 4 cm 31,57 kr, 10 × 10 cm 35 kr, 20 × 20 cm 41 kr og 30 × 30 cm 50 kr pr. stk. inkl. påvarmning og moms, plus 50 kr i opsætning én gang pr. nyt design. Vi trykker med DTF i fuld farve, der holder 50+ vaske, og leverer på 3-5 hverdage. Vi laver ikke broderi, men det kræver reglerne heller ikke: SKM2013.894.SR nævner trykt og broderet logo på lige fod.

Se alle priser på tryk

• Firmatøj med logo
• Arbejdstøj med logo
• Profiltøj
• Sådan vælger du firmatøj

Hvad med t-shirts til firmaløb og events?

Løbetrøjer med firmalogo kan være skattefrie, når løbet er et firmaarrangement for en bred kreds af medarbejdere. Skatterådet har anset arbejdsgiverens betaling af deltagergebyr, forplejning og løbetrøjer ved DHL Stafetten for omfattet af praksis for skovture – også selvom medarbejderne ikke skulle aflevere trøjen igen (SKM2011.63.SR).

Løbet skal kunne holdes som en årlig eller halvårlig skovtur af rimeligt omfang, og alle medarbejdere skal i princippet kunne deltage – et maratonløb går som udgangspunkt ud over det. Dyre goder, eller goder der ikke er en naturlig del af arrangementet, beskattes. Løber enkelte medarbejdere på egen hånd, er arbejdsgiverens betaling skattepligtig (SKM2011.64.SR), men startgebyr og trøje kan som udgangspunkt rummes i bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.400 kr. (2026) sammen med andre smågoder.

T-shirts til kunder og gæster er ikke personalegoder. Reklameartikler giver i almindelighed fradrag i skat og moms, hvis indkøbsprisen er højst 100 kr. ekskl. moms pr. stk., og logoet er så iøjnefaldende, at de har mistet betydning som handelsvare. Om en t-shirt lever op til det, er en konkret vurdering – spørg jeres revisor.

Hvad hvis medarbejderen må beholde tøjet?

Så bliver det sværere at holde tøjet skattefrit. Skattefriheden bygger på, at tøjet bruges til arbejdet og ikke erstatter privat tøj. Får medarbejderen tøjet til eje og bruger det privat, er det som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode – og for almindeligt tøj med logo forsvinder momsfradraget, hvis tøjet ikke skal leveres tilbage ved fratræden.

Det er ikke i sig selv et problem, at medarbejderne tager tøjet med hjem og selv vasker det; det gjorde de i SKM2004.522.LR. Men cykeltøj, som medarbejderne fik til eje efter en firmacykeltur, skulle beskattes til markedsværdien (SKM2015.682.SR). Undtagelsen er løbetrøjen fra et skattefrit firmaløb.

Ofte stillede spørgsmål