Handelsbetingelser

1 Returret

1.1 Opstår der fejl eller mangler ved den bestilte vare (f.eks. tryk- eller broderifejl), tager vi naturligvis varen retur og sender pengene tilbage til dig eller erstatter den med et fejlfrit eksemplar.

1.2 Produkter bestilt hos MDesigns er skræddersyet til dine personlige specifikationer, hvilket adskiller os fra klassiske tøjsælgere. Varer, der returneres, kan derfor ikke lægges tilbage på lager. Vi bytter kun, hvis fejlen er forårsaget af MDesigns. Det er vigtigt, at du som kunde læser korrektur på din bestilling, inden den godkendes.

Bestil først en større ordre, når du har lavet en test bestilling 
Hvis du er usikker med hensyn til størrelse, facon, farve eller trykkemetode, anbefaler vi, at du først bestiller en prøveordre.

Husk at kontrollér din e-mail bekræftelse med det samme
Hvis du opdager en stavefejl eller utilsigtet har valgt et forkert motiv, så send os straks en mail, så vi kan nå at rette fejlen eller eventuelt annullere ordren.

Bestil i god tid, hvis du ønsker at modtage din ordre inden et bestemt tidspunkt
Vi gør vores bedste for at levere din ordre inden for den estimerede leveringstid. Nogle gange kan der opstå udfordringer med motivet eller materialer, som ikke er på lager. I sådanne tilfælde vil vi naturligvis sende en mail, hvis leveringen bliver forsinket. Dog kan du ikke returnere varen, hvis du ikke modtager din ordre til det forventede tidspunkt.

2 Forbehold

2.1 Vi tager forbehold for pris- og trykfejl og forbeholder os ret til uden varsel at ændre gældende priser samt prisstruktur.

2.2 Ved CMYKlclm print kan der forekomme farveafvigelser på +/- 5%. Det skal forventes at der vil være en farve-variation fra skærm til print. 

2.3 Ved trykning og brodering kan motivet rykke sig med op til +/- 2 cm. Skævhed kan forekomme med op til +/- 1 cm. 

2.4 Ved brodering af motiver skal der forventes farvevariationer fra skærm til broderi, da trådfarver ikke matcher skærmfarver 100%. Vi vælger den farve, der matcher bedst ved hjælp af software.

2.5 Farven på tøjet er anvist på skærmen bedst muligt, men hertil kan der opstå farvevariation i forhold til skærmvisningen. 

3 Leveringsbetingelser

3.1 Leveringstiden er som standard 7 arbejdsdage. Ønskes forsendelse med post o.lign., betales dette efter gældende takst. MDesigns kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle forsinkelser af pakker grundet post, medmindre pakken ikke afsendes til den aftalte tid.

3.2 De angivne leveringstider er omtrentlige og kan variere afhængigt af ordrens kompleksitet og produktionskapacitet. Forsinkelser kan forekomme, og virksomheden er ikke ansvarlig for tab som følge af forsinket levering.

3.3 Force Majeure: Strejke, lockout, brand eller anden force majeure der direkte eller indirekte har indflydelse på ordrens gennemførelse, berettiger MDesigns til at udskyde leveringen. 

3.4 Alle forsendelsesomkostninger bæres af kunden, medmindre andet er aftalt skriftligt. Eventuelle toldgebyrer, afgifter eller andre gebyrer i forbindelse med international forsendelse er kundens ansvar.

4 Behandling af personlige oplysninger

Vi informerer hermed om, at MDesigns altid efterlever gældende lovgivning vedrørende behandling af firma- og personoplysninger. Alle oplysninger håndteres fortroligt. Du har altid ret til at få indsigt i de registrerede oplysninger og kan få dem slettet, hvis det ønskes. Vi deler eller sælger aldrig oplysninger til tredjeparter.

5 Mangler og Reklamation

5.1 Vi garanterer for kvaliteten af vores tryk- og broderingsarbejde. Eventuelle reklamationer skal indgives skriftligt inden for 7 dage efter modtagelse af varerne.

5.2 Ved berettigede reklamationer tilbyder vi reparation, ombytning eller refundering efter virksomhedens skøn. Returnering af defekte varer skal aftales på forhånd, og virksomheden dækker omkostninger ved returnering af defekte varer.

6 Copyright

6.1 Alle rettigheder på layouts, skitser, udkast, rentegninger, offsetfilm m.v., der debiteres, tilhører kunden, med mindre andet er aftalt.

7 Ophavsret til trykdesign, broderi, ansvarsfraskrivelse

7.1 Fremsender kunden eget motiv eller får anden indflydelse på produktet (tekst efter personligt ønske), forsikrer kunden overfor MDesigns, at tekst samt motiv ikke krænker tredjemands rettigheder. Eventuelle krænkelser af ophavsrettighed, personlighed eller navne, påhviler fuldt ud kunden. Kunden forsikrer herudover, at han/hun ved hjælp af produktet individualisering, ikke krænker andre af tredjemands rettigheder.

7.2 Kunden fritager MDesigns fra alle fordringer og krav, der gøres gældende på grund af krænkelse af tredjemands rettigheder, for såvidt kunden skal varetage pligtforsømmelsen. Kunden erstatter MDesigns alle opstående retsomkostninger og andre skader. 

8 Betalingsbetingelser

8.1 Erhvervs kunder betaler med 14 dages betalingsfrist.

8.2 Betaling skal ske inden for de aftalte tidsrammer. Forsinket betaling kan medføre renter og gebyrer i henhold til dansk lovgivning. Vi forbeholder os retten til at suspendere produktion og levering indtil fuld betaling er modtaget.

9 Produktion 

9.1 Kunder skal levere tryk- og broderingsklare designs i høj opløsning og i de nødvendige filformater (AI, SVG). Eventuelle ekstra omkostninger ved konvertering eller tilpasning af filer vil blive faktureret kunden.

9.2 Kunden skal godkende alle designmockups og prøvebroderier inden produktion. Enhver ændring efter godkendelse kan medføre yderligere omkostninger og forsinkelser.

9.3  Enhver ændring i design, kvantitet eller specifikationer efter kundens godkendelse kan medføre yderligere omkostninger og forlængelse af leveringstiden.

9.4 Annullering af en ordre efter påbegyndt produktion vil medføre betaling af alle påløbne omkostninger, inklusiv materialer, arbejde og administrationsgebyrer.